mandag den 7. juli 2014

Billeder fra de sidste dage



                                     Vi venter på frokosten på en lokal cafe ved slavemarkedet



                                                       Kæmpe skildpadder på Prison Island


Aftensmad på gaden. Vi spiser først efter solnedgang - derfor det lidt mørke billede - på grund af ramadanen begynder de først med deres madboder på det tidspunkt


                                        En typisk gade i Stone Town - her dog uden butikker


En typisk dør i Stone Town. Dette er en indisk dør, hvilket man kan se på de spidse pigge, som i Indien sørgede for, at elefanterne ikke kom ind. Dørene fra Zanzibar har flotte udskæringer, og hvis det er døren ind til en arabisk familie er der typisk udskæringer med skriftsteder


                        En kunstner maler Tinagatinga billeder. Vi kom til at købe en del små af slagsen


Udsigten fra restauranten på vores hotel. Det er fjerde sal, men det er nok svært at fornemme, hvor høje bygningerne er, og hvor tæt, de ligger.


Vores guide på spice turen (krydderitur - safari ya viungo) viser og fortæller om kakaoplanten. Det er ind i mellem svært for guiderne at finde modne frugter, da børnene ofte finder dem først. Der er ingen reel eksport af kakao fra Zanzibar


Vanilleplanten er en epifyt (mærkelig viden, Ole har....), det vil sige, at den gror på andre træer. På Zanzibar er der ingen insekter, der bestøver denne plante, så derfor bliver de bestøvet ved håndkraft


Den smukke bananblomst


Vores frokost på turen - pilau-ris med spinat, sovs og chapati-pandekager

Efter at have set de forskellige krydderie var vi nede i nogle grotter, som blev brugt til at opbevare slaver i, efter at det var blevet forbudt på øen. Der kunne være mellem 100 og 450 slaver af gangen, I grotten var der i den ene ende en gang til landsbyen og i den anden en gang ud til havet, hvor de blev sejlet fra. Dette blev praktiseret fra 1873 til 1907.


Feriens første is. 
Rasmus, Katrine og Alberte er sikre på, at moster vil spørge til, hvad det dog er for nogle forældre, de har med på ferien, som først giver is efter en uges ferie.....
Men det er ganske enkelt et forsøg på at undgå dårlige maver. - Det er lykkedes indtil nu.....


En mand, som Ole havde en laaaaang snak med forleden. Vi mødte ham igen ved hans brors/fætters butik. Han ville meget gerne have et billede taget af ham og Rasmus - efter at han byttede deres hatte rundt. Når Rasmus så kommer tilbage en dag, kan han jo tage billedet med til ham, mente han.

2 kommentarer:

  1. Søde børn - der er en underretning på vej herfra: minimum 1 is hver dag, når man holder ferie. Helt ærligt! Dårlige forældre! Lidt urolig mave kan alle klare - ikke ;-)

    Kærlig hilsen en moster som helt sikkert ville give is HVER dag! Knus

    SvarSlet
  2. Hvor sød en historie om Rasmus og manden med hatten!

    Og surprice Leanette - hvor lange har du kendt Ole? Ole ved ALT! Lyder som en spændende krydderitur.

    Fedt foto af jer alle fem ved bordet! Og hallllå - børnene smiler!!!!! I øvrigt klæder der pigerne ret meget med deres folkklore tøj!

    SvarSlet