Fredag den 25. juli 2014

Fredag den 25. juli 2014

Endelig er vi nået til et sted, som har Wifi, så jeg kan få skrevet lidt på bloggen. - Det er egentlig ret overraskende, at der er Wifi, for det føles, som om, vi er midt i bushen med elefanter i baghaven og chikader, som synger omkring os.

Vi er midt i vores safari, som tager os til Serengeti, Ngorongoro Crater og Tarangire National Park.
Inden vi nåede dertil var vi med en færge ( - som kom til Tanzania i 1953 fra Danmark) fra Bukoba over Viktoriasøen til Mwanza, hvorfra vores safari skulle begynde. Færgen er ikke specielt stor, sejler hele natten og er lastet med bananer, ananas og mango. Vi havde købt billetter til 1.klasse, så vi havde tomands-kahytter, som var ganske fine. Det var endnu en gang en oplevelse af krydse søen om natten, og vi fik alle sovet en god nats søvn.

Aftalen med vores kontakt fra Bukoba var, at der ville være en chauffør og vente på os ved havnen, som skulle køre os de næste dage på vores safari. MEN der var ingen chauffør. I stedet for at stå ved havnen og vente hoppede vi i to taxier, som kørte os til Kuleana, hvor vi efter planen skulle spise morgenmad. Inden man stiger ind i en taxi, aftaler man altid pris. De ville hver have (vi er jo otte, så vi har hver gang brug for to) 5000 Tsh. Det afslog jeg dog hårdnakket, da vi i Karagwe kørte for kun 2000Tsh, og turen til Kuleana ville være kortere end turene dér. Vi blev enige om 3000Tsh ( -som er 10 kr.), så afsted mod Kuleana. Kuleana er et pizzeria, som er del af et gadebørnsprojekt. Projektet var allerede kørende, da jeg var i Mwanza i 1996, så jeg kendte stedet.

Vi fik en sms fra vores mand i Bukoba, William, som sagde, at han forsøgte at få fat i vores chauffør, men at det var godt, vi selv var taget til Kuleana. LANG historie kort: Chaufføren var blevet syg, så William skulle finde en anden til os. Han var selv i Bukoba, så det var lidt besværligt at snakke sammen. Efter en times tid kom en yngre mand til vores bord og sagde, at han var sendt af William, og at vi var nødt til at lægge nogle penge ud (1050USD), så vi kunne komme afsted. Det huede os ikke rigtigt. Men jeg fik William i røret, og vi blev enige om at gøre sådan, så vi kunne komme afsted. Ergo tog farfar og jeg med den fyr i en taxi til et safaribureau i byen, hvor vi betalte de frygtelig mange penge ( - uden at være sikker på at få dem igen....), fik en bil med chauffør stillet til rådighed og så afsted til Kuleana og hente de andre. Puha.
Vores chauffør, Yussein, var på det tidspunkt kun bestilt til at køre os til den første overnatning, hvor en anden chauffør så ville overtage. Hm, så langt så godt. I løbet af dagen sms'ede vi flere gange med William (Ole og jeg havde heldigvis fået købt et lokalt sim-kort), og på et tidspunkt fik vi at vide, at den syge chauffør tilsyneladende ikke var syg men var stukket af med de penge, som William havde betalt ham for vores safari!!!! Dette har undervejs givet lidt bekymring, men vores chauffør (som ikke fik fri efter den første dag men nu følger os hele turen) er fantastisk!!!!

Nå, men vi havde en dejlig dag med mange dyr. Ved mørkets frembrud var vi på vej mod vores første overnatning, men vi var lidt spændte (nogle vist nok meget). For den lodge, som Ole og jeg troede, William havde booket til os, kendte ikke til vores booking. Ups. Vi skulle ikke overnatte i Ikoma Tented Camp men i Ikoma Safari Camp. Vi blev anvist vejen, igennem en lille landsby og ud af en meget øde vej med meget simple skilte, som viste vej mod campen.  Men sikke en dejlig overraskelse at nå til vejs ende. Det viste sig at være et meget hyggeligt sted med små hytter og giraffer og hyæner i "baghaven". Stedet er ejet af en fyr fra Barcelona, dom var meget hjertelig.

Siden i tirsdags har vi overnattet et andet sted også næsten på kanten af Ngorongoro Crater, Rhino Lodge. Og nu er vi nået til Roika Tented Lodge, som er luksustelt-udgaven i bedste Karen Blixen stil. Vi må ikke selv gå fra teltene til restaurant eller lounge-området, men skal følges af en vagt for ikke at blive overrasket af elefanter, som græsser lige omkring.

Vi har haft mange forskellige skønne oplevelser med dyr. Blandt andet:
To sjakaler, som forsøgte at få fingrene i en impala-kalv men blev beskyttet af sin mor.
En sekretærfugl, som blev forvist af to mindre fugle, ved at de nærmest fløj den ned. Den var helt sikker på udkig efter deres rede.
En zebra blev spist af omkring 20 hyæner.
To hunløver på jagt efter gnuer. - Jagten mislykkedes.
En hunløve med tre små unger liggende i skygge under et træ.
Gnuer, zebraer, giraffer, bøfler, geparder, elefanter, strudse, 7-8 forskellige anteloper (heriblandt både den mindste- dikdik - og den største - Eland), desmerdyr, øgler og et utal forskellige fugle i farvestrålende farver.

Man må gerne blive lidt misundelig - det er fantastisk.

Vi tog også omkring Oldupai Gorge i går, som er det sted, hvor der er fundet spor af de mennesker, som vi nedkommer fra. De første fodspor af opretgående mennesker blev fundet i området af ægteparret Leakey i midten af forrige århundrede.

Landskabet forandrer sig hele tiden under vores safari. Vi oplever Serengetis storslåede slette og savanne, Ngorongoros søer, skove og bjergene omkring. Skyerne lå over krateret det meste af formiddagen, så det var hundekoldt. Men vi overlevede med langt tøj og fleecesoveposer.

Vi kører i en stor Toyota Landcruiser, som kan løfte taget, så alle har godt udsyn til dyrene. Midt i krateret i dag havde vi en punktering (selvfølgelig sker det i Tanzania), men andre chauffører kom straks til hjælp, så det var hurtigt klaret. Op af krateret satte chaufføren 4-hjulstrækket til, da det er en meget stejl tur op. Desværre skete der et eller andet, da det skulle slås fra igen, så det måtte han bøvle med lidt, før vi kunne fortsætte. Stakkels chauffør. Han tager dog det hele med forholdsvis ophøjet ro.

Det er snart spisetid, så jeg slutter for denne gang. De andre syv sender hilsener til jer alle.