lørdag den 12. juli 2014

Lørdag den 12. juli 2014

Surprise surprise - Precision Air har igen besluttet at aflyse det fly, som vi har købt billet til i morgen, søndag (vi havde samme oplevelse, inden vi tog afsted, så vi har allerede en gang fået ny flytid) .... Jeg ringede til dem her til morgen for at bekræfte vores billetter, og damen i telefonen kunne ikke rigtig finde vores fly!!!! Nå, efter lang snak frem og tilbage fik vi tid på et fly kl. 5.35 i stedet for det oprindelige kl. 10.40. FLOT. Vi skal altså derfor meget tidligt op, da vi skal køre fra hotellet kl. 3.30. Vi er i Nairobi efter 1½ time, og så skal vi først videre til Entebbe i Uganda kl. 17.40. Jeg håber, at der er sket lidt udvikling i lufthavnen i Nairobi, siden vi var der sidst for 17 år siden.

Nå, her kommer lidt billeder fra ugen. Forbindelsen lige nu er rigtig god, da der tilsynelanden ikke er så meget tryk på nettet her ved frokosttid.


To børn i landsbyen, som meget gerne ville have mig til at tage et billede af dem


En tiltrængt pause i skyggen. Der bliver ikke rigtig spist is eller slik på denne ferie. Til gengæld ryger der mange kolde sodavand og kiks importeret fra Indien ned. Jeg tvivler på, at kiksene har været i nærheden af frugtsaft, selv om de fås med smag af både jordbær, mango, ananas og appelsin....


Der bliver brugt mange timer på at lege ved vandet, når det er blevet så meget lavvande, at man ikke længere kan bade


På vej ud til båden, som skal sejle os ud til koralrevet. Det er meget lavvandet, så vi skal gå et godt stykke ud. Båden kan anes langt ude


Rasmus i båden på vej ud til revet. Måske kan I ane, at han sidder på rælingen. Den er så smal, at vi sidder modsat over for hinanden, og så rører knæene næsten modsatte ræling. Desværre fik jeg ikke et billede af hele båden, ej heller af Katrine mens hun pøste vand ud af den på vej tilbage til land igen, efter at vi havde snorklet. Der var for meget vand omkring os, til at jeg turde tage kameraet op af tasken


Alberte og Katrine på deres værelse på Zanzest, efter at der lige er blevet gjort rent og redt senge. Bemærk de skønne svaner af håndklæder pyntet med friske blomster. Katrines bamse fik også en blomst, hvilket, hun syntes, var fantastisk


Vi spiser lokalt i landsbyen. Der er en stor måtte på gulvet, som vi sidder på. Alberte sidder i den stilling, som egentlig forventes af én, men mine knæ er ikke helt gearet til det længere....



Vores hotel, Zanzest, fra stranden. Det, som ligger yderst, er restauranten, så vi spiste hver dag med en fantastisk udsigt


Alberte får hennamalet sin ene fod i skyggen af klipperne. Vi har købt henna-pulver med hjem, så vi selv kan eksperimentere


Bliver det ikke smukt?


Rasmus' skolopender i død tilstand, efter at rengøringsdamen maste den med hurtige bevægelser med den ene tommelfinger


Der spilles kort i restauranten


Så er det højvande. Det blæste en del den dag, så der var rimeligt store bølger også tæt på land



Vandet når helt op til det nederste på trappen op til restauranten, så der er ikke noget strandområde på det tidspunkt - kun vand


Ole powernapper i skyggen på en solseng. Det er muligvis på grund af solsengene, som de tre katte også nød at ligge i, at jeg er sat til i loppebid på bagsiden af mine ben. Det kan selvfølgelig også være, at der var lopper i sengen...


Så er vi i Butterfly centret. Inden vi går ind i selve volieren, får vi undervisning i en sommerfugls liv og livscyklus. På billedet er der en kasse med forskellige kokoner. Den unge fyr, som var vores guide, kendte de forskellige arters udseende både som larve, kokon og sommerfugl


Alberte i volieren. Der fløj sommerfugle om hovederne på os, men de var lidt svære at tage billeder af, da de ikke sad stille i mange sekunder af gangen


Smukke smukke farver


En typisk gade i Stone Town


Hvorfor betale Ups, 3x34 eller Wupti for at fragte ens hvidevarer og andet? - Vi har jo allesammen en cykel


Sultanens palads i Stone Town. Zanzibar havde sin storhedstid i 1900-tallet, hvor sultanen levede som i Hodja fra Pjort. Museet er i dag nedslidt men stadig interessant


Vi tager en pause på paladsturen, mens vi kigger ud over vandet og havnen


Endnu en majestætisk, gammel, smuk bygning. Denne blev bygget som sundhedsklinik, men huser i dag kun kontorer, lidt turistsalg og en restaurant


Aftensmad på gaden - kød (høne, okse og lever) og friskbagt brød. Karim var meget serviceminded. Vi fem kunne spise os mætte for 30 kroner



Der er en del myg, så vi sover under myggenet hver nat - selv om vi selvfølgelig også husker at tage vores malariaprofylakse hver morgen. Vi skulle jo gerne undgå en omgang malaria

3 kommentarer:

  1. Precision air - kan de snart blive ved med at hedde det? :-) Er det i morgen I skal mødes med farfar? Det bliver skønt.
    Stort knus
    Moster

    SvarSlet
  2. Hej alle 5
    Jeg prøver igen. Håber vi ses søndag aften - vi har nok lidt rejsefeber - men vi glæder og til at være sammen med jer.
    Kærlig hilsen - Farfar

    SvarSlet
  3. Kære Bettina og farfar. Precision får en skud negativ omtale, hvis jeg på nogen måde kan komme til det. Måske på Tripadvisor? Det er lidt svært at blive ved med at sige, det er helt okay, når de undskylder for vores besvær!!!!!!
    Og vi glæder os alle til at mødes med jer i morgen aften. Ungerne har snakket meget om det i løbet af dagen i dag. Ungerne er puttet, og Ole og jeg er på vej i seng nu. Alarmen ringer kl. 3 i nat, da taxien henter os kl. 3.30!!!!

    Knus

    SvarSlet