Tirsdag aften den 8. juli 2014

Det er blevet aften, og varmen er langsomt ved at aftage. Ungerne synes stadig, at dette må være som i Paradis. Det hvideste sand, varme og strand så langt øjet rækker med spændende konkylier og eremitkrebse.

I formiddags gik vi langs vandet på vej mod landsbyen, Jambiani, som skulle ligge langs vandet bag hotellerne. Vi kom dog ikke særlig langt, før vi blev stoppet af en mand, som ville lave en aftale med os om en snorkletur i morgen. Han og hans bror har tilsyneladende to både, som de sejler ud til revet i med de turister, som gerne vil snorkle. Bådene er smalle, lange med sejl. Man står nærmest op i midten af båden, mens man holder hænderne på begge sider af den. Den er smallere end en kano..... Heldigvis er der en primitiv ponton på begge sider, så den rimeligvis holder balancen. Den sejler med sejl, hvor bådene i Stone Town sejlede med motor. Efter denne beskrivelse undrer I jer nok over, at vi lavede en aftale med manden, men det har vi altså gjort. Da Ole og jeg var her for 17 år siden, var vi på en lignende tur. Denne båd så dog lidt mere overbevisende ud, da båden dengang måtte repareres med den ene tanzanianers skjorte, som blev revet i strimler for at dække de værste huller.... Denne båd så hul-fri ud, så vi satser på at skulle snorkle i morgen.

En anden mand stoppede os også og ville lave en aftale om middag i landsbyen. Vi mente selvfølgelig, at vi var nødt til at de det hus, han boede i (det var nu godt nok hans søsters og også hende, som skulle lave mad), så vi gik med ham op i landsbyen. Så huset, hilste på søsteren og aftalte en pris. Så der skal vi spise i morgen aften.

Resten af dagen i dag er gået med gåtur i landsbyen - i stegende varme - og badning i havet. Skønt.
Alberte har været uheldig i dag med først at slå sit hoved på en klippe, som strakte sig ud i vandet, slået sig to gange på albuerne, når hun skulle ud af døren på værelset, og så har hun slået sit knæ, da hun kom til at løbe ud i vandet og faldt på et klippestykke (Zanzibar er en klippeø, så der stikker klipper op overalt). Katrine trådte på en knogle fra en kuglefisk, som satte sig fast i foden. Heldigvis knak den ikke, da Ole trak den ud, men det sved et stykke efter. Tsk tsk tsk, heldigvis er det kun små uheld, og udover det har vi det alle strålende.