Tirsdag morgen den 8. juli 2014

Jeg sidder i restaurantområdet og kigger ud over det indiske ocean. Det er langsomt ved at være højvande. Om lidt går vi hen i landsbyen i nærheden for at se os omkring.

I søndags var vi på krydderitur lidt nord for Stone Town. Det er meget specielt at se, hvordan de krydderier, vi kun ser som pulver, vokser. Vi fik set gurkemeje, ingefær, muskat, kakao, vanilla, nogle liches-agtige frugter, appelsiner, kardemomme, brødfrugter, peber, bananer, nogle frugter, som bruges på grund af deres meget røde farve. Cayennepeber ( - som Rasmus selvfølgelig skulle smage. Han så lidt anstrengt ud i ansigtet....), peber og nogle lokale frugter, som jeg ikke kan huske navnet på. Nå ja og så selvfølgelig citrongræs, som dufter himmelsk. Vi har købt citrongræs-te med hjem, det glæder jeg mig til at drikke. Jeg havde citrongræs i min have, da jeg boede hernede, så da lavede vi det nogle gange.
Undervejs på vores tur gennem shambaen ("køkkenhaven") blev vi begavet med "smykker" flettet af blade. - Nok lidt for turistet til vores smag, men det er nok bare part of the game.

Efter krydderituren kørte vi hen til en lille landsby, hvor nogle af de lokale havde lavet frokost til os. Pilau, som er en krydret risret med lidt kogte kartofler i. Det var typisk den ret, som blev serveret ved bryllupper, da Ole og jeg boede hernede. Den er krydret med kardemomme, kanel, peber, ingefær og hvidløg. Det smager rigtig godt. Det blev serveret med spinat, en grøntsagssovs og chapati (traditionelle pandekager).

Lidt længere nordpå var vi nede i en stor grotte, som tidligere husede slaver. Det blev den brugt til, efter at det var blevet forbudt på Zanzibar. Guiden sagde, at det foregik fra 1873-1907. I dag er der lavet en trappe ned til grotten, så turister kan se den. Den gang var der kun nogle huller i "loftet" af grotten, som lod lidt lys trænge ned. En gang førte til landsbyen og en anden til havet.

Vi finder hele tiden små, mærkelige kryb (- vi har jo Katrine med), og i grotten blev vi optaget af en grotte-fårekylling og nogle forholdsvis store tusindben. Tanzanianerne synes, vi er lidt skøre, at vi kan blive fascinerede af småkryb.

Nu er vi så havnet på Østkysten på Zanzest Hotel, som er ejet af to italienere. På vej hertil stoppede vi ved Jozani Forest, som er et stykke regnskov på 50.000 hektat, hvor der blandt andet er røde colobusaber. Vores guide vidste en masse om de forskellige træer, dyr og klimaet, så det var en meget interessant gåtur. Han var egentlig uddannet lærer, men da han ikke havde kunnet finde et job som sådan, arbejdede han nu som guide. I forbindelse med regnskoven var der et stort område med mangroveskov, som er en skov, hvor træerne vokser i vandet - i tidevandsbæltet. Der er lavet forskellige projekter i området for at beskytte skovområdet. De lokale vil gerne fælde af skoven, så de får brændsel, men de får til gengæld en del af den entrepris, man skal betale for at må gå rundt i området. Området er også truet af krybskytteri, hvilket projekterne også skulle være med til at stoppe. - Meget interessant.

Zanzest er i ungernes øjne paradis......
Sandstrand lige uden for døren - når ikke det er lavvande, hvidt sand overalt, stranliggestole og bungalowbygninger med værelser. Bounty-land.