I går var vi på besøg på et lille lokalt museum her i Bukoba. Det viser livet i landsbyen og i Kagera Region, men også dyre- og plantelivet. De har de smukkeste fotos af naturen hængende på stort set alle vægge. - Fotos taget af den samme fotograf, som tilsyneladende har helliget sit liv til at fotografere her i Tanzania.
I forbindelse med museet er der et handicap-projekt, som er startet af en hollandsk mand tilbage i 2007-2008. Siden starten har 45 handicappede (primært polioramte) fået hjælp til at komme videre med deres liv ved at lære håndværk som syning og trommefremstilling. Vi mødte to af beboerne, som var i gang med at lave trommer. Det er fantastisk at se, hvordan de klarer sig, selv om deres arme og ben er helt forkrøblede. Vi købte fire tasker og en tromme af dem, så de var glade.
I går eftermiddags havde vi fået arrangeret en sejltur til Musila Island, som er en lille ø i Viktoriasøen, som vi kan se her fra hotellet, hvor vi bor. Vi var alle lidt spændte på at se, hvilken båd vi skulle sejle med. Det viste sig at være en motorbåd på ca. 7 meter bygget af træ. Vi kunne sidde tre ved siden af hinanden, så det var bredden på den. Den var udstyret med redningsveste, så vi følte os hurtigt i sikre hænder. På øen bor primært fiskere og MANGE forskellige fugle. Der er et stort fuglereservat på bagsiden af øen, som vi først sejlede om til. Før Tanzanias uafhængighed i 1961 var der 9 kongedømmer i Kagera Regionen, og øen var en slags indgang til området. Man skulle altså omkring den for at blive modtaget i Kagera. Den blev på et tidspunkt brugt som fængsel, - kun beboet af indsatte og betjente. De indsatte boede i de grotter, som er rundt omkring på øen. Man kan ikke længere komme ind i grotterne, så dem så vi kun udefra. Fiskerhytterne, vi gik forbi, er noget af det mest sølle, vi har set ind til nu. - Det virkede meget meget fattigt. Men trods det så folk glade ud og ville gerne hilse på os. Vi havde en guide med, som viste os vej op til toppen, som var en stejl og varm tur. Heldigvis havde vi vand og kiks med, så vi klarede alle strabadserne.
Jeg har boet i Bukoba i knap et år, og jeg havde ikke før været på øen. Så det var en første gang for os allesammen. Super interessant!!
Om lidt bliver vi hentet af hotellets bus, som kører os til gudstjeneste på Kashuru. Det er et område i Bukoba, som ligger op af bjerget, hvor der en mindre kirke. Det bliver interesssant at se, om alle kan holde opmærksomheden i de par timer, gudstjenesten varer, når man ikke forstår meget af det, der foregår....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar