fredag den 18. juli 2014

Fredag den 18. juli 2014

Vi er nu ankommet til Bukoba, som er byen i Kagera Regionen.  Her skulle efter sigende bo omkring 80.000 mennesker. Det første år jeg var i Tanzania i 1992-1993 boede jeg her på kirkecentret, hvor vi skal bo de næste tre dage.

Det var en lang køretur på 2½ time, hvilket måske ikke lyder af så meget, men vejen den første 1½ time var afrikansk vej med støv og huller. På sådan en vej bliver man rystet godt igennem, og man er lidt mast, når man når frem.

Bukoba ligner på nogle områder sig selv, men der kommet flere små butikker.

Det var fantastisk at komme på kirkecentret (Bukoba Hotel), for flere af mine tidligere kolleger er her endnu. De er i mellemtiden blevet gift og har fået børn, men er stadig ansat her. Det var et meget glædeligt gensyn.

Jeg skulle hilse mange gange fra vores tre wazee. De har det godt allesammen og nyder alt det, vi oplever.

1 kommentar:

  1. Hvor er det dejligt at høre alle er vel og for en oplevelse for livet.

    SvarSlet