Det er blevet fredag morgen den 11. juli. Strømmen har været lidt ustabil, så der er ikke blevet skrevet på bloggen. Vi venter på, at en taxi henter os om en halv times tid for at køre os tilbage til Stone Town.
Dagene har været dasedage med snorkletur, solbadning, leg i vandkanten og badning.

Vores snorkletur forleden foregik i en udhulet træstamme med et bræt på hver side i vandkanten som pontoner..... Lad mig sige, at der ingen redningsveste var ombord. Sejlet var gammelt men fint repareret, så det fungerede, som det skulle. Der var to til at sejle, og de havde tilsyneladende styr på vand- og vindforhold. Det var meget lavvande, da vi gik ud til båden, så det føltes som en lang gåtur. Heldigvis var de to bådsmænd dygtige til at finde et godt spot til os med masser af spændende og farvestrålende fisk. Det var fantastisk!!!! Jeg er jo, som de fleste af jer ved, ikke den store vandhund, så jeg havde en badering til hjælps (-jeg var ikke i den, men ved den..... Til de af jer, som måske fik et mærkeligt billede i hovedet), og Katrine, som heller ikke er så søsikker, blev udstyret med fire oppustede armringe bundet sammen i en pakrem og derefter bundet om maven. Det fungerede super duper som et hjemmegjort mavebælte.
På vej tilbage var det blæst op, og vinden drillede de to sejlere en del. Dette bevirkede, at der ind i mellem kom en del vand ind over rælingen, når bølgerne stod over kanten. Det var på de tidspunkter, hvor den ene eller den anden ponton var dækket af vand, og båden tippede lidt til den ene side. Pigerne var ikke synderligt begejstrede, men de to sejlere virkede overbeviste, så nervøsiteten bredte sig ikke til moderen.