Det er blevet onsdag aften, og vi er mætte efter dagens oplevelser.
Ole og jeg besluttede, at vi ville tage en dag i Arusha National Park i dag Det er en lille park uden løver, så det kunne være en forsmag for ungerne, inden vi skal til Serengeti og Ngorongoro om et par uger.

Vi er ved at være ret seje i det der med de lokale daladala, og vi bliver ved med at holde fast i, at vi er tre voksne og to børn. De vil gerne tage penge for fem voksne. Forskellen er fra 2000Tsh til 1600Tsh. Det vil sige 1,25 kroner....

Ankommet i Arusha fra morgenstunden blev vi igen hurtigt spottet. En ældre mand ville meget sælge Ole en meget stor kniv (det skulle nok forestille en masaikniv). Han havde svært ved at forstå et nej tak, så til sidst blev Ole nødt til at sige til ham, at han ikke kunne lide hans varer.

Nogle yngre fyre fik ham i stedet for overfaldet med nogle armbånd, som de ville sælge til pigerne. Jeg var på det tidspunkt faldet i snak med en chauffør, som forsøgte at handle en pris igennem om at køre os til lufthavnen i morgen, hvor vi flyver til Zanzibar. Da jeg vendte mig mod Ole og hans handel, måtte jeg sande, at han ikke er så god til at få en så god pris som mig. - Dette jokede vi lidt med de unge fyre om. Ole mig mama mkali (skrappe kvinde), hvad angår handel. Han betalte 4500Tsh for et armbånd til Alberte lavet i små perler. Jeg betalte 2000Tsh for et armbånd til Katrine lavet i snor.

Vi fandt efterhånden et firma, som ville køre os rundt i Arusha National Park, så efter at have købt lidt maandazi (tanzanianske æbleskiver), samosa (tanzanianske forårsrulletingester) og vand, tog vi afsted.
Ungerne var meget glade for turen og blev ved med at gentage, at det var fantastisk at være på den første safari, og tænk, at vi kun havde været her i tre dage. Oplevelserne føltes jo som en hel ferie.
Der er ingen løver i parken, til gengæld er der mange giraffer, zebraer, bøfler, water bucks (en stor antelope) og aber. Vi var så ustyrlig heldige at se sort-hvide colobus aber på meget tæt hold. Der var også mange bavianer og blue monkeys.
Men det er jo også fascinerende at blive optaget af de smukkeste sommerfugle, firben og en meget stor natsværmer.

Det er kønt at være tilbage, og swahilien vender mere og mere tilbage. Alberte har opdaget, at folk ændrer udtryk, når de tiltaler os på engelsk, og vi så svarer på swahili. Der bliver pludselig en stemning af "venskab".